Band Information
The Chris Greys
Chris Grey:
Sanger og guitarist
Vildskab, Sex, Energi, Stil og Talent!
The Chris Greys er alt i ét. Som rockband har deres street-cred. spredt sig langt ud over musikkens grænser, og modeverdenen kan ikke få nok af deres fandenivoldskhed og knivskarpe coolness.
The Chris Greys er bygget op omkring sanger og guitarist: Chris Grey, UK/DK, der sammen med sin ” familie”: ” The Greys” ( Anders Bo Jespersen, guitar/vokal, Ulrik Aagaard, bas/vokal og Rasmus Gjerløff trommer/vokal, red.), danner: The Chris Greys!
Musikerne i The Chris Greys kan på ingen måde betegnes som nye i branchen.
På kryds og tværs har de i de seneste mange år spillet, indspillet, co-writet, og arbejdet med en masse etablerede udenlandske og danske musikere, managere, advokater, teknikere, fupmagere, og lignende, og til tider mærket branchen fra dens værste side.
Med en demoversion af deres nummer, ”Livin´ on the edge” i rotation på P3 og GAFFA radio, en sponsoraftale med tøjfirmaet REVOLUTION (www.rvlt.dk), en snarlig debutplade på gaden, og en overraskende stor interesse fra både ind og udland, er The Chris Greys kommet for at blive. Denne gang med erfaringer nok i bagagen til ikke at lade sig manipulere rundt i manegen, men blot lade musikken tale!
The Chris Greys er et usædvanligt karakteristisk liveband, der leverer et gennemført, og overlegent show, der rykker grænserne for hvordan en rockkoncert skal leveres! Dette er indbegrebet af Rock N Roll anno 2006!
The Chris Greys kender heller ikke til ”janteloven”, hvilket har forarget, men også fascineret mange!
Uddrag fra anmeldelser:
”Det var fantastisk - The Chris Greys´ Live show fik alle tolv stjerner mulige der er at inkassere. Topklasse i underholdningsværdi, topklasse i stemmestyring, attitudesikkerhed og musisk kvalitet. Hvor underholdningsværdien skal måles i opnåelse af publikumstække, sangbare tekster og charmerende rockattitude kunne der på ingen måde opnås mindre pointstilling.
Selve sangstemmen i sangeren Chris Grey er som gravet op fra den bløde muld. Hans stemme ligger fast som den sikreste klippe, hvori både bassist, leadguitarist og trommeslager har deres rødder. Disse drenge leger med os, giver os indtryk hvor nemt det er. Men denne leg er dødelig alvor, da vi alle udmærket ved, at kun få mestrer denne leg så perfektionistisk som The Chris Greys.”
Af: Helgemanden, Pickupsound.com
”Det er set før, at bands, på noget der måske kunne kaldes udansk facon, giver janteloven en fuckfinger lige i fjæset, men derfor er det alligevel bemærkelsesværdigt, når nogen gør det, og The Chris Greys gjorde det i hvert fald i går. De ankom til Drop inn i to hvide limousiner, væltede op på scenen med Jack Daniels flasker i hånden og spillede rock ’n' roll på den måde som beskidt rock ’n' roll skal spilles på, dvs med attitude! Forsangeren (Chris Grey, deraf bandnavnet) var i bar overkrop og med bukserne så langt nede, at kun Iggy Pop kan følge med, og guitaristen stillede sig selvsikkert op på VIP-bordet og spillede med guitaren bag hovedet.
Musikken og attituden blev leveret overbevisende og med troværdighed – de kan tydeligvis lide det, de gør. De tror på deres musik, de tror på sig selv, publikum var med dem og vigtigst af alt: The Chris Greys udstrålede en glæde, goddammit!, ved at spille lige netop dén musik.
– og så forsvandt bandet igen i de ventende limousiner. Ind, ud, her var vi, vi var ikke gode, vi var de bedste, og læg mærke til, hvor stille der er nu, hvor vi er gået igen.”
Af: Af Peter Grønlund, GAFFA
thechrisgreys.com / myspace.com/greyscorner /rocknrollrecords.eu / www.rvlt.dk

