Bo Kaspers Orkester giver ekstra koncert
Bo Kaspers Orkester er ét af Nordens mest elskede bands og nu udvider de deres turné med en ekstra koncert i Store VEGA d. 20. november.
Nu får du atter chancen for at opleve det populære band live i Danmark. Den første koncert er nu totalt udsolgt, hvilket har givet svenskerne lyst til at glæde endnu flere af deres danske publikummer med en ekstra koncert. Kom og oplev bandets skønne eksplosion af soul, jazz, rock, pop og svensk visetradition, og vær vidne til et af de bedste, nordiske live-bands.
Bo Kaspers Orkester er lige nu på en nordisk turné, som bringer dem rundt i Finland, Norge, Sverige og Danmark. Repertoiret på turen består af numre både fra bandets charmerende bagkatalog samt af nye sange fra deres seneste album, ”8”, netop udgivet 29. september 2008. 8 er både evighedstegnet, som ifølge bandet selv ”udstråler ren og skær kærlighed”, men er også navnet på deres 8. album.
De giver to koncerter i Store VEGA.
Torsdag 20. november kl. 20
Fredag 21. november kl. 20 (udsolgt)
Billetsalg: Billetsalget starter fredag 3. oktober kl. 10 og kan købes via Billetlugen på billetlugen.dk på telefon 70 263 267 samt i Fona.


