Boyz ll Men er tilbage
Supergruppen fra 90´erne vender stærkt tilbage til København og giver koncert i Amager Bio til foråret.
Supergruppen fra 90´erne vender stærkt tilbage til København med kæmpe hits såsom ”I´ll Make Love To You”, ”End of The Road” og ”One Sweet Day”. Gruppen, der består af Shawn Stockman, Wanyá Morris og Nathan Morris er en af de mest succesfulde R&B grupper gennem tiderne, og alene i 90´erne solgte de over 60 mio. plader og blev tildelt flere Grammy’s.
Gruppen har samtidig været særdeles aktive i gennem 00’erne og den seneste Grammy-nominering fulgte i kølvandet på gruppens 2009 album ”Motown: A Journey Through Hitsville USA”, hvor de giver deres egne versioner af nogle af tidernes største Motown hits – sange som ”Same Old Song/Reach Out”, ”Mercy Mercy Me”, ”Money (That´s What I Want)” og ”Easy”.
Der vil være chance for at høre nogle af disse genindspilninger den 28. april i Amager bio, men fokus vil være rettet mod de tidlige hits, der gjorde gruppen verdenskendt for deres helt enestående vokalklange og karakteristiske R&B sound.
Koncerten finder sted i Amager Bio, d. 28. april kl. 20.
Billetsalg: Billetsalget er startet og billetter til koncerten kan købes via Billetnet.dk eller 70 15 65 65.
Billetpris 320,-


