Editors giver koncert i København
Editors vender tilbage til Danmark og giver denne gang koncert i Koncertsalen i DR Byen i København.
Det var en mørk novemberaften, da Editors i efteråret spillede for et tætpakket Vega-publikum. Seneste album ’In This Light And On This Evening’ (VME) var netop udkommet og blev introduceret til de forventningsfulde fans. Den dystre og vibrerende Editors-sound, der minder ældre lyttere om Echo & The Bunnymen og Joy Division, yngre om Elbow, har givet Birmingham-bandet en mængde hædersbevisninger i hjemlandet, både en Mercury Prize (2006), en Brit-nominering for Bedste Band (2007) samt salgstal på over to millioner.
Koncerten med Editors finder sted Koncertsalen i Koncerthuset i DR Byen mandag 3. maj kl. 20.
Billetsalg: Billetsalget er startet og billetter kan købes via Billetnet, tlf. 70 15 65 65, på posthuset eller via dr.dk/koncerthuset.


