Kellermensch offentliggør danske koncerter
Kellermensch offentliggør danske koncerter til efteråret, og der er noget at se frem til efter ganske imponerende koncerter på både SPOT- og Roskilde Festival.
Kellermensch offentliggør danske koncerter, efter ganske imponerende koncerter på både SPOT- og Roskilde Festival har bandet markeret sig med opfølgende magtdemonstrationer i udlandet.
I år har man, udover på SPOT- og Roskilde Festival, kunnet opleve Kellermensch på Nephews´s Denmark/Danmark tour, Sonisphere Festival i England og Stockholm Kulturfestival. Efter en imponerende festivalsommer, hvor 3 koncerter i streg fik de tilstedeværende anmeldere til at give fulde stjerner, ser bandet nu frem til at spille egne koncerter for det danske publikum.
I England har Kellermensch netop udgivet deres debutalbum og har, i kølvandet på radiosessions for både BBC Radio 1 og XFM, gjort sig bemærket. Nummeret “The Day You Walked” er blev i sidste uge valgt som ugens track af BBC værten Zane Lowe, som regnes for en af Europas vigtigste tastemakers.
Kellermensch drager nu til Tyskland i September for at optræde til POPKOMM og REEPERBAHN festival, men bandet glæder sig til, efterfølgende, at optræde for sit danske publikum til efteråret. Forvent et show præget af intensitet, aggresivitet, innovativitet og dramatik.
Begejstringen er stor og lige nu roterer singlen, “Army Ants” på P3 Radio.
Kellermensch, som i øjeblikket er aktuelle med EP’en, Narcissus, kan opleves live i Danmark på følgende datoer:
19. November - Lille Vega, København
03. December - Gimle, Roskilde
10. December – Godset, Kolding
18. December - Posten, Odense


