• Søg:
    soeg

Frontpage / Nyheder / Kvindelig firepower til Roskilde Festival

Right menu

Glemt kodeord?

Kvindelig firepower til Roskilde Festival


Roskilde logo

Sidste uge bød på en forrygende gruppe af rockhistoriens fremmeste alfahanner, herunder Lemmy, Dave Grohl og Josh Homme, dette følges op af en gruppe kvindelige frontfigurer, som ikke lader deres mandlige kollegaer noget efter.

Årets Roskilde Festival tilføjer Robyn og Florence + The Machine til sommerens musikprogram.

ROBYN (S) er et af Skandinaviens mest elskede og – trods sin unge alder – langtidsholdbare popnavne. Hun er gået fra at være barnestjerne til en alternativ kunstner, som forener kunstnerisk nysgerrighed med bredt publikumstække. Den svenske sangerindes sidste besøg fik næsten taget over Cosmopol-scenen til at lette, og Robyn har siden hen udtrykt sin begejstring for Roskilde Festivals publikum. Vi ser frem til et nyt besøg fra en af Skandinaviens mest intelligente og selvstændige popstjerner.

FLORENCE + THE MACHINE (UK) forener det bedste fra Kate Bush og Amy Winehouse i sin egen ekspressive popmusik og er allerede i sit hjemland en etableret skikkelse på de bonede gulve. Det var tydeligt sidste tirsdag, hvor den rødhårede elverpige med det utrolige stemmebånd vandt en pris for debutalbummet Lungs til Brit Awards. Musikalsk girl power fås næppe mere kunstnerisk kraftfuldt end hos dette nye popfænomen, hvis flamboyante musikalske udtryk ofte får kamp til stregen af lige så farvestrålende scenekostumer.



Kommentarer

Du skal være logget ind for at skrive kommentarer til artiklen.


Koncert arkiv

se alle

Bands

se alle