Mew og amerikanske Tech N9ne klar til Nibe Festival
Mew og amerikanske Tech N9ne melder deres ankomst til årets Nibe Festival.
Tech N9ne (US)
En af de mest respekterede og berømte amerikanske undergrundsrappere kommer nu forbi Skalskoven.
Tech N9ne spillede Roskilde i 2006, hvor han væltede scenen Odeon med et vildt intenst og udadvendt show. Det var en koncert man talte meget om det år. Nu vender han så tilbage til Roskilde, hvad altså har hjulpet gevaldigt til, at vi kan præsentere Tech N9ne til sommerens festivalTech N9ne har tidligere arbejdet tæt sammen med prominente navne, som Eminem og afdøde 2Pac. Herhjemme har han også sat sit præg på navne som U$O og ikke mindst L.O.C. Hør ham bl.a. på hittet ”Bare En Pige” (Just A Girl).
Mew
Et af de mest ønskede navne til sommerens festival. Det er der vist ingen tvivl om. Mew giver kun ganske få danske koncerter, Europa rykker jo vildt i drengene. Alligevel er Mew klar til sommerens festival. Albummet med den historisk lange og kryptiske titel ”No more stories Are told today I´m sorry They washed away No more stories The world is grey I´m tired Let´s wash away” fik helt fantastiske anmeldelser. Danske og international anmeldere gik nærmest i selvsving og væltede 5 og 6 stjernede anmeldelser udover albummet.
Følgende er klar til årets festival: Nephew, Dizzy Mizz Lizzy, Kashmir (se foto), Kim Larsen & Kjukken, Dalton, Selvmord , Medina, Magtens Korridorer, Delta Blues Band, Dúné, The Blue Van, The Storm, Love Shop, Rasmus Seebach, The Peacocks (ch), Turboweekend, Infernal, Kiss Kiss Kiss, Jarle Bernhoft (n), Troels Abrahamsen, Odense Assholes, The Rumour Said Fire, Sandra Hakky, Anders Matthesen, Lars And The Hands Of Light, Led Zeppelin Jam, Die Herren, Bakmand Band, Poul Krebs & The Angelenos, Hej Matematik, Thomas Helmig, Thomas Buttenschøn, Fallulah, Tech N9ne (us), Mew.


