Noise-rock fra New York på Loppen
Den New York-baserede støj-rock-trio A Place To Bury Strangers giver koncert på Loppen.
Den New York-baserede støj-rock-trio bestående af Oliver Ackermann (guitar / vokal), Jono mofo
(bas) og Jay Space (trommer) kan opleves på Loppen den 29. april.
APTBS har over de seneste par år udviklet sig til at være et særdeles efterspurgt band. Deres liveoptrædener har således gjort dem bemærket blandt etablerede rock-navne som Nine Inch Nails, MGMT, Holy F**k, the Dandy Warhols og Black Rebel Motorcycle Club, der alle har haft fornøjelsen af at have APTBS på som support.
Gruppens nyeste album Exploding Head fra november sidste år er APTBS's anden album-release og
opfølger til den selvbetitlede debut fra 2007. Exploding Head indeholder 43 hypnotiserende minutter
af smerte forklædt som glæde i et støj-mættet lydbillede med guitar-fræsende powerakkorder. Som på
debuten holder bandet fast i inspirationerne fra psykedelisk rock og shoegaze.
Koncerten med A Place To Bury Strangers finder sted på Loppen d. 29. april kl. 21.


