Ny artist hos Beatbox Wafande
Det er ikke uden stolthed at Beatbox Booking byder velkommen til WAFANDE, den talentfulde dansk/fransk/afrikanske sanger/sangskriver.
Sommeren igennem har landet sunget og danset til hans kæmpehit "Gi' Mig Et Smil" og i august udsendte han sit debut album "Du Ved Det".
Albummet fik rigtig gode anmeldelser og han har haft travlt med at medvirke på en lang række arrangementer og TV shows, senest i lørdags hvor han slukkede og lukkede DMA sammen med Xander og Kidd.
BT ★★★★★
”Samtlige 12 nye sange er gennemarbejdede, iørefaldende og så smittende fede”
SOUNDVENUE ★★★★★
Der er garanti for en forlænget sommer og et ekstra skud endorfiner med Wafandes 'Du ved det'
Gaffa ★★★★★
” Ingen sure miner, hængemulerier eller tudefjæs, kun gode vibrationer på Wafandes debutalbum”
Tjeck ★★★★
”Man kan næsten ikke undgå at få et smil på læben af at høre de glade reggaebeats”
Berlingske Tidende ★★★★
”Wafande debuterer med et optimistisk og solvarmt blend af reggae, pop og hiphop"
Politiken ♥♥♥
”Som en af de nye danske reggaestemmer er Wafande et gennemsympatisk bekendtskab”
YouTube
MySpace


