Polarkreis giver koncerter i Danmark
Polarkreis 18 gav en magisk koncert på Roskilde Festival denne sommer og efterlod publikum måbende og begejstrede, nu kommer de tilbage og giver koncert i både København og Århus.
Polarkreis 18 udgiver deres nye album ”The Colour Of Snow” den 27. oktober og spiller nu for første gang deres egne headliner shows i Denmark, der foregår på
Loppen, København: Onsdag 10. december kl. 22
Voxhall, Århus: Torsdag 11. december kl. 21
Deres musik er en drømmende og sfærisk oplevelse; deres live-optræden tager det musikalske udtryk et par skridt videre.
Omend navnet er meget tysk-klingende, synges der på engelsk med enkelte få passager på tysk. Men det skal ikke skræmme dig bort, for forsanger Felix Räuber’s sarte stemme virker mere som en del af musikken, end en dominerende vokal. Musikalsk minder Polarkreis 18 en smule om danske Mew blandet med Coldplay, Radiohead og Sigur Ros – tilmed er de skæve rocktoner blandet med sprøde synth-lydflader, som giver det hele en poppet vinkel.
Deres første single ”Allein Allein” er sendt til radio herhjemme og danske Nephew har lavet et fantastisk remix af dette track, som netop har ramt #1 på iTunes.
Billetsalg: Billetsalget starter torsdag 9. oktober kl. 10 og kan købes via Billetlugen på billetlugen.dk, på telefon 70 263 267 samt i Fona.


