• Søg:
    soeg

Frontpage / Nyheder / John Fogerty giver sommerkoncert på Refshaleøen

Right menu

Glemt kodeord?

John Fogerty giver sommerkoncert på Refshaleøen


Det tidligere Credence Clearwater medlem John Fogerty, giver koncert på Københavns nye, udendørs spillested på Refshaleøen.

På samme måde som eksempelvis Johnny Cash og Bruce Springsteen hører John Fogerty til de sangskrivere, der altid har taget den mytiske side af det landlige Amerika alvorligt, længe før der var noget der hed ’americana’ – og Fogerty har værnet om landets musikalske rødder – blues, country, folk, rock - lang tid før det hed ’roots’. Siden Creedence Clearwater Revival blev opløst i 1973 har John Fogerty udsendt en stribe soloalbum, nogle med op til ti års mellemrum. I år er det 25 år siden, at Fogerty udsendte klassikeren Centerfield - albummet, der for alvor cementerede hans status som soloartist.

Det har altid været den swingende, sumpede sydstatsrock, som har været Fogertys varemærke, og hans iørefaldende sange, hvor teksterne godt kan finde på at vise lidt tænder, passer perfekt til hans lidt upolerede, rå stemme. Men så overrasker han alligevel os alle med at gribe helt tilbage til sit allerførste soloalbum fra 1973, ’The Blue Ridge Rangers’, hvor han lavede covers af sine yndlingsnumre fra Americana-hylden. Dengang spillede Fogerty selv samtlige instrumenter på albummet, men på den nyligt udkomne opfølger ’The Blue Ridge Rangers Ride Again’ (Universal) har han fundet sammen med en stribe musikalske legekammerater, der inkluderer efternavne som Springsteen og Henley.

Sommerkoncerten finder sted på Københavns nye, udendørs spillested på Refshaleøen – få kilometer fra Rådhuspladsen på den gamle B&W-grund. Der vil være plads til ca. 7.000 gæster til denne koncert.

Koncerten med John Fogerty finder sted d. 6. juli kl. 19.30 på Refshaleøen, Kbh.

Billetsalg: Billetsalget starter fredag 5. marts kl. 10 og billetter til koncerten kan købes gennem billetlugen.dk, på tlf. 70
263 267, og i Fona butikkerne.



Kommentarer

Du skal være logget ind for at skrive kommentarer til artiklen.


Koncert arkiv

se alle

Bands

se alle