The Dreams varmer op for Tokio Hotel
Det bliver færøske The Dreams, der får fornøjelsen af at varme op for Tokio Hotel, når de tyske vidunderdrenge indtager Forum den 1. marts med deres storladne emo-rock.
Det var super-produceren Chief 1, der efter en talentkonkurrence i 2006, overtalte bandet til at synge deres tekster på dansk. Resultatet blev debut-albummet "Den Nye By", der er kendetegnet ved den kompromisløse stil, musikalske kant og rå attitude, som The Dreams også demonstrerer live på scenen.
Nu er The Dreams vendt tilbage til deres udgangspunkt med engelske tekster på deres første internationale album, "Revolt". Første-singlen og videoen "Under the Sun" har siden release roteret flittigt på bl.a P3 og ligget flere uger som #1 på Boogie Listen.
Koncerten i Forum bliver Tokio Hotels første optræden nogensinde på dansk grund. Tyskerne havde planlagt to danske koncerter i april 2008, men måtte aflyse da forsanger Bill Kaulitz fik en cyste på stemmebåndet.
Koncerten finder sted i Forum d. 1. marts kl. 20
Billetsalg: Billetsalget er startet og billetter til koncerten køn købes via Billetnet.dk eller 70 15 65 65
Billetpris 350,-


